Archives For Feministiske stereotyper #1 – DEN TRADITIONELLE

Den traditionelle feministFredag_Litt_9
Som lovet kommer hermed det første stereotype eksempel på en feminist i dagens Danmark. Denne stereotyp har jeg valgt at kalde for ”Den traditionelle feminist”. Den traditionelle feminist kan ikke umiddelbart afgrænses til at være mand, kvinde eller transkønnet, homo-, hetero- eller biseksuel, fra Jylland, Sjælland eller Fyn. Han/hun er alt lige fra folkeskolelærer, journalist, forsker eller kunstner. Bosat i storbyen, i forstaden eller på et nedlagt landbrug. Pensionist, studerende eller ”midt i livet”.

Den traditionelle feminist er overvejende etnisk dansk og er fortrinsvis politisk orienteret mod venstrefløjen. Personer i denne kategori anser grundlæggende feminismen som relevant for det danske samfund – også i 2013. Ifølge den traditionelle feminist er ligeløn, kvindekvoter, barselsregler, prostitution, vold mod kvinder, og sexisme noget, vi skal tage stilling til og diskutere offentligt. En typisk holdning er, at samfundet skal arbejde for…: ”lige løn for lige arbejde” og ”ligestilling mellem kønnene”. ”Vi skal kunne diskutere kvoter”, ”diskutere barselsregler” og ”vi tolererer ikke vold mod kvinder – ej heller prostitution”.

For at nuancere billedet lidt kan den traditionelle feminist deles op i tre underkategorier, nemlig;

  • Den radikale aktivist
  • Dansk ligeværd og frisind-tilhængeren (DLF-tilhængeren)
  • Kvindekvinden

Definitioner på undertrykkelse og uretfærdighed
Disse tre underkategorier har meget til fælles, omend deres definitioner på undertrykkelse og uretfærdighed alligevel bør nuanceres lidt nøjere. Den radikale aktivist og Kvindekvinden har grundlæggende blikket rettet mod kvinden som den, der er undertrykt (om hun så er lesbisk, topleder, prostitueret eller husmor). Her er DLF-tilhængeren mere tilbøjelig til at definere undertrykkelse ud fra andre præmisser, som fx et mandligt eller et ikke-vestligt synspunkt. Hermed ikke sagt, at Den radikale aktivist eller Kvindekvinden ikke har blik for fx racisme, homofobi og andre former for social uretfærdighed, for det har hun i høj grad i form af sit store, sociale engagement. Men hendes mærkesager tager oftest sit udgangspunkt i et hvidt, vestligt, heteroseksuelt, kvindeligt blik, der således præger den måde, hvorpå mål og middel for feminismen defineres og gribes an. I forlængelse af dette skal det også nævnes, at den radikale aktivist er langt mere synlig og proaktiv til at sætte emner på dagsordenen end Kvindekvinden og DLF-tilhængeren.

Den radikale aktivistLife_forår_2010-6400
Den radikale aktivist brænder og lever for en bedre verden uden diskrimination og undertrykkelse – både i sit privatliv, men måske også som professionel levevej. Personer i denne kategori er overvejende hunkøn og har gennem mange år af sit liv brugt sig selv i kampen for en bedre verden, hvor undertrykkelse af kvinder ikke eksisterer. Hun er ofte engageret både politisk og socialt, arbejder måske med køn i sin hverdag, og/eller følger flittigt med i debatten. Den radikale aktivist er ikke bange for til tider at benytte sig af kampretorikken fra 70’erne, at vise, at hun er utilfreds, vred og/eller forarget over det, hun ser i samfundet.

Hun har generelt en stor viden om feminisme og kønsproblematikker både baseret på teori, praksis og erfaring. Hun kan være både akademiker (forsker) eller ikke-akademiker, opvokset med feminismen tæt inde på livet i form af sine forældres engagement i 70’erne, eller måske har hun selv været aktiv i rødstrømpebevægelsens arbejde. Ulighed, diskrimination og uretfærdighed defineres hovedsageligt som et kollektivt projekt, og som et udtryk for en række undertrykkende normer og strukturer i samfundet, som feminismen og andre sociale rettighedskampe har lært os, at vi kan ændre på.

Hun kan være tilknyttet græsrodsarbejde, arbejde som journalist, forsker eller som repræsentant for et ligestillingsnævn. Der findes endvidere en gruppe af yngre akademikere og/eller græsrodsaktivister, som kunne passe ind i denne kategori. De er dog mere tilbøjelige til at identificere sig i en queer-feministisk retning. En anden feministisk stereotyp, som jeg vil udfolde i et senere blogindlæg.

Af aktører på det feministiske felt, som jeg vil placere i denne kategori er fx KVINFOs direktør Elisabeth Møller Jensen, politiker, Johanne Schmidt Nielsen, blogger og foredragsholder, Jette Hansen, en lang række kønsforskere på landets universiteter, skuespiller, Anne-Grethe Bjarup Riis. Bloggeren Mandfjols (selvom han startede med et lidt andet udgangspunkt), journalist Ditte Giese, Dansk Kvindesamfund, Reden/diverse af landets krisecentre (ikke nødvendigvis hver enkelt medlem og medarbejder i disse organisationer) og mange flere.

Dansk ligeværd og frisind-tilhængerenFredag_Litt_1
Det er i denne kategori, at vi finder langt de fleste mandlige, traditionelle feminister. Dog også en stor portion kvinder, da det oftest er kvinderne, der har tendens til at mene, at feminisme har betydning i dag. DLF-tilhængeren giver måske konnotationer til Dansk Folkeparti. Dette er ikke meningen, for vi befinder os fortrinsvis på venstre side af midten. DLF-tilhængeren har en grundlæggende viden om ligestilling og ligeværd, der stammer for en opvækst i et mere eller mindre solidt, dansk middelklassehjem. Måske har han/hun skrevet en opgave om emnet i sin skoletid, måske læser han/hun af og til en artikel om emnet i landsdækkende aviser, men overordnet beskæftiger han/hun sig ikke synderligt med kønsproblematikker i sin hverdag. Modsat retorikken hos den radikale aktivist er sproget lidt mere modereret og neutralt hos ”Den ligestillede og frisindede”, når han/hun udtaler sig om disse emner, både privat og offentligt. Ofte vil personer i denne kategori ikke bruse frem med deres holdning til kønsrelaterede problematikker, det kommer an på hvilken kontekst, de befinder sig i. At kalde sig feminist er heller ikke altid noget, man lige gør med mindre man bliver direkte adspurgt.

Måske har hun været mere radikal tidligere i livet, men er efterhånden blevet mere neutral og individualistisk orienteret i sine holdninger. Derudover  er stereotypen på feminisme efterhånden blevet så tabubelagt i dagens Danmark, at der ikke er mange, der har lyst til at identificere sig med det. Så for selskabets og det sociales skyld er det ikke kønsrelaterede emner, der altid tages op, da der er mange andre emner at diskutere. Emner som ikke på samme vis risikerer at skabe dårlig stemning. Ulighed, diskrimination og uretfærdighed defineres både som et kollektivt projekt, men også et individuelt ansvar, hvor vi hver især må træffe de valg, der giver mening for os.

Der er langt mellem kendte aktører på det feministiske felt i denne kategori. Som nævnt beskæftiger de fleste sig ikke med køn i deres hverdag eller arbejdsliv, men de kan godt give sig til kende i diverse kommentarspor på netavisartikler eller i forskellige debatfora på sociale medier som fx Facebook.

KvindekvindenTilfældig_tirsdag_11-0634
Medlemmer af ”Kvindekvinden”-kategorien kunne som udgangspunkt være placeret i de to forrige kategorier, men hun adskiller sig alligevel ved, at hun ofte italesætter og hylder det essentielle og særprægede i det at være kvinde. Her er det stolthed over sit køn og søstersolidaritet, der er på dagsordenen – ”vi har noget tilfælles, fordi vi er kvinder og ikke mænd”. Kvindekvinden kan være både homoseksuel, bi eller heteroseksuel. Hun er fortrinsvis ciskønnet* kvinde, men kan også være transkønnet.

Hun har typisk ikke den store viden om feminisme og kønsproblematikker, og forholder sig ikke altid til emnerne i sin hverdag. Hun er nødvendigvis heller ikke erklæret feminist. Måske har hun gjort det i perioder af sit liv, men der er andre områder, som fx familie, job, fritid, der også tager hendes opmærksomhed. For Kvindekvinden er det vigtigt at opretholde forskellen mellem kønnene, da hun ser dem som biologisk betingede og vigtige for menneskeheden, forplantningen og seksualiteten. Men hun ser også feminismen som den platform, hvor kvinder brød ud af rammerne, og fik retten til selv at definere, hvilken kvinde, de ønskede at være. Der findes også mænd i Kvindekvinde-kategorien. Han hylder det kvindelige (ofte sin partner) og ser det som et feministisk skulderklap og en opbakning. Han vil typisk identificere sig med ”Det danske ligeværd og frisind”, hvis han blev spurgt.

Aktører, blandt andre; Sexolog Joan Ørting, Camilla Kjems (Chefredaktør, Femina), Ninka Mauritzon (Blogger, Kernesund familie)…

To be continued…2009-10-05-13-14-28-1
Det var så mit første stereotype eksempel på en feminist i dagens Danmark. Af andre stereotyper under udarbejdelse kan nævnes; Queer-feministen, Antifeministen, ”Hallo-hvad med manden” – feministen?

Til sidst vil jeg gerne spørge dig kære læser:

–       Kan du genkende noget fra dig selv eller andre, du kender i ”Den traditionelle feminist”?

–       Er der nuancer eller detaljer, jeg har overset?

–       Ser du andre feministiske stereotyper i Danmark i dag?

Skriv gerne dine kommentarer og tanker i felterne herunder.

*NOTE: Ciskønnet betyder, at det køn, du føler og oplever dig som, stemmer overens med det køn, du er blevet tildelt ved fødslen.

Reklamer